Til holdansvarlig

Information til de holdansvarlige

Har du fået til opgave at samle dine kollegaer og danne hold til dette års DHL-stafet, kan du her på siden finde hjælp. Finder du ikke svar på alle dine spørgsmål, kan du kigge under FAQ - hvor du finder de ofte stillede spørgsmål.

Deltag gratis - og få en hyggelig aften med dine kolleger 

Det er gratis at deltage, udover det koster din tid, dit gode humør og lidt løbetræning.

Tilmelding

Når du skal deltage i dette års DHL-stafet for Gentofte Kommune, skal du tage stilling til holdtilmelding: løbe- eller gåhold samt tilmelding af heppere.

Tilmelding af hold

Det første, du skal tage stilling til, er, hvorvidt dit hold vil deltage som løbehold (DHL-stafet) eller som gåhold (DHL-walk). Læs mere om forskellen på de to ved at klikke i menupunktet i venstre side. 

Tilmeldingen af hold (både stafet og walk) foregår direkte på løbsarrangørens hjemmeside (Sparta).

Læs mere og tilmeld dit/dine hold.

T-shirts

Der vil i år ikke være mulighed for at få t-shirts, men vi opfordrer dig til at genbruge, hvis du tidligere har fået en DHL t-shirt fra Gentofte Kommune. Hvis ikke, så kom i det, du føler dig bedst tilpas i.

Tilmelding af heppere

Der er plads i teltet til tilmeldte heppere. Det er vigtigt, at du tilmelder hepperne af hensyn til pladsen og maden, da de også er inviteret spisning. Heppetjansen er også kun for ansatte i Gentofte Kommune. Heppere tilmeldes pr. mail til Vinni Feddersen vfi@gentofte.dk

Startpakkeafhentning

  • Startpakken skal i år afhentes på Gentofte Rådhus - dato kommer senere
  • Det hele bliver pakket holdvis og samlet i en pose, så det er nemt at tage med.
     

Løbsdagen - den 30. august

  • Undgå at være i bil - der er mange andre deltagere, som skal løbe på dagen, og det er svært at finde en parkeringsplads.
  • Vi mødes tirsdag den 30. august 2022 fra kl. 17.00 (senest kl. 17.45) i teltet. Løbeholdene bliver sendt af sted fra kl. 18.00. Alle gåhold bliver sendt af sted samlet kl. 18:30. 
  • Vores teltplacering bliver offentliggjort her på siden, hvor der også vil være et kort over teltområdet.
  • Du skal som holdansvarlig være ansvarlig for, at I er fuldtallige på løbsdagen.
  • Mangler I en deltager på jeres stafethold på dagen, må én af de deltagende på holdet løbe to runder, hvis I vil have jeres tid registreret.
  • Affald skal samles i de sorte sække. Ryd venligst op efter jer selv, når I forlader teltet.

Opfordring til den holdansvarlige

  • Du skal vide, hvem der er på dit hold.
  • Hav en idé om, hvor hurtigt I hver især løber – så ved du cirka, hvad tid I skal skifte.
  • Aftal hvilken rækkefølge, I løber i.

Depechen

Depechen er en engangsdepeche, som bliver pakket sammen med jeres startnumre. Depechen er trykt på en slags kraftig karton, og I skal selv rulle den sammen til en pind.
På depechen er den chip, der registrerer jeres tid, indprintet. Det er derfor meget vigtig, at depechen kommer med rundt på hver omgang, og at sidste løber krydser målstregen.

HUSK depechen på løbsdagen! Ingen depeche = ingen tidsregistrering. Det vil ikke være muligt at få en ny depeche inde på pladsen.

Sådan foregår løbestafetten

Alle løbere skal placere startnummeret synligt på brystet.

Løbeholdene starter fra klokken 18.

Første løber tager depechen med til startområdet. Depenchen overrækkes til næste løber i skiftezonen, når de 5 kilometer er gennemført. Skiltene i skiftezonen angiver, hvor skiftet mellem løberne skal foregå - baseret på jeres holdnummer. Det er kun de løbere, der skifter, som må være i skiftezonen.
Det er en god idé at danne sig et overblik over, hvor skiftet foregår, inden løbet er i gang. 

Efter skiftet skal der søges mod nærmeste udgang. Tag hensyn til de andre løbere.

Sidste løber skal fortsætte forbi skiftezonen og over målstregen!
Dette er vigtigt for, at jeres tid bliver registreret.

Sådan foregår gåruten
Hele gåholdet samles ved startområdet. Vær opmærksom på at startområdet for gåhold er et andet sted end startområdet for løbehold.
Hele holdet bliver sendt af sted samlet på én gang kl. 18:30.
Holdet skal have depechen med på hele ruten og skal huske at krydse målstregen for at få registreret sin tid.
Gåruten er adskilt fra løberuten.

Det bliver en helt fantastisk aften - pøj pøj til alle den 30. august 2022.

Med venlig hilsen

Vinni Feddersen (vfi) (Kontakt)